I Keolis arbejder vi målrettet på at skabe en arbejdsplads med fokus på ligestilling, inklusion og diversitet. Derfor er vi stolte af vores GEEIS-certificering, som netop har til formål at styrke og synliggøre arbejdet med disse vigtige temaer.

GEEIS (Gender Equality European & International Standard) er en international certificering, der anerkender organisationer, som arbejder systematisk og målrettet med ligestilling og inklusion. Initiativet i Keolis har rødder i vores moderselskab, Keolis Group i Frankrig, som har været engageret i GEEIS siden 2016.

Certificeringen er et stærkt eksempel på, hvordan koncernens strategiske fokus omsættes til konkrete og værdiskabende indsatser lokalt i Keolis’ datterselskaber – herunder Danmark.

Arbejdet med GEEIS

At være GEEIS-certificeret betyder, at vi arbejder struktureret med at sikre lige muligheder på tværs af organisationen – fra rekruttering og talentudvikling til arbejdsmiljø og ledelse. Det handler om at fremme en inkluderende kultur, hvor forskellighed er en styrke, og hvor alle vores medarbejdere har mulighed for at udvikle deres potentiale uanset køn, baggrund eller livssituation.

Med certificeringen følger en forpligtelse af, at vi evaluerer, indsamler data og udvikler vores indsatser. Samtidig giver arbejdet os mulighed for at samarbejde på tværs globalt i koncernen, så vi kan vidensdele og inspirere hinanden. På den måde anser vi også GEEIS som et værdiskabende værktøj og et vigtigt skridt i rejsen mod en mere inkluderende og mangfoldig arbejdsplads, hvor forskellighed ikke bare accepteres, men værdsættes.