Den 28. maj 2021 vandt Keolis Downer, Keolis’ Australske datterselskab, en otteårig kontrakt om drift og vedligeholdelse af 406 busser i Greater Sydney, herunder 38 dobbeltdækkerbusser. Løbende vil 125 busser blive erstattet af nye elbusser, hvilket skal ske inden 2030. Hermed vil Keolis støtte med Australiens hidtil største energiomstillingsaftale på busmarkedet.

Kontrakten blev tildelt af Transport for New South Wales, og starter den 31. oktober 2021. Det er første gang, at dette netværk skal opereres af en privat operatør, da det tidligere har været offentligt drevet.

Begrundelsen for valget af Keolis var blandt andet den omfattende ekspertise inden for energiomstilling i Europa og Nordamerika samt over ti års erfaring i Australien, hvoraf fire af årene har været for Transport for New South Wales.

Marie-Ange Debon, koncern CEO for Keolis Group, sagde: ”Vi er stolte af, at vores partnere siden 2017, Transport for New South Wales, har tildelt os denne ikoniske kontrakt. Og vi er også glade for at samarbejde med New South Wales-regeringen om at implementere mere bæredygtige mobilitetsløsninger ved at konvertere en del af busnetværket til elektriske busser. ”

Forbedret og bæredygtigt busnetværk

Keolis skal køre 47 buslinjer (fra tre anlæg), og 17,7 millioner kilometer på vejene årligt. Netværket forventes årligt at skulle betjene 400.000 indbyggere ved byens nordlige strande og nedre North Shore forstæder. I henhold til kontrakten vil Keolis byde velkommen til over 800 nye medarbejdere, herunder 680 chauffører.

Kontrakten vil inkludere driften af Bus Rapid Transit (BRT) netværket, kaldet B-Linjen, med 38 dobbeltdækkerbusser. Den vellykkede B-linje blev lanceret af New South Wales-regeringen i 2017 og kører mellem Mona Vale og centrum af Sydney både dag og nat. Passagerne kan med Keolis´ App og transporttjeneste – KeoRide – følge busserne på B-linjen live (realtid) og bestille ture med transporttjenesten omkring Northern Beaches.

Keolis støtter energiomstillingen

Keolis har fået sin ekspertise inden for energiomstilling af busser ved at arbejde tæt sammen med kommuner og trafikselskaber i Canada, USA, Frankrig, Norge, Danmark, Sverige og Holland. I Holland lancerede koncernen Europas største elbusnetværk i december 2020. På verdensplan driver Keolis mere end 4.000 grønne busser, som kører på bl.a. elektricitet, naturgas, biogas og brint.