Den 11. juli 2022 tildelte Valenciennois Association of Communes for Urban Organization and Mobility (SIMOUV) Keolis driften og vedligeholdelsen af hele dets offentlige transportnetværk, Transvilles, som omfatter bus, sporvogne, shuttlebusservice og cykler.

Kontrakten er gældende i syv år og starter den 1. januar 2023. Der forventes en omsætning på mere end 2,9 milliarder i kontraktens varighed. Kontrakten vil betjene byområderne Valenciennes Métropole og Porte du Hainaut med 350.000 indbyggere, der bor i 82 kommuner i det nordlige Frankrig. Netværket består i øjeblikket af 42 linjer, herunder to sporvognsruter med 30 sporvogne og et busnetværk på 152 busser, som leverer services til hospitalet i Valenciennes, stadionet i Hainaut og kasinoet i Saint-Amand-les-Eaux.

Lancering af nyt netværk i 2024

I 2024 vil transporttilbuddet blive udvidet markant med lanceringen af et nyt netværk, der vil repræsentere tilføjelsen af to nøgleruter. Det vil sikre busser med 10 minutters mellemrum i myldretiden og 15 minutters mellemrum på andre tidspunkter af døgnet.

Modernisering af netværket vil forenkle passageroplevelsen

Med det formål at levere en mere digitaliseret transportservice, vil SIMOUV og Keolis udføre store udviklinger i løbet af kontraktens varighed for at gøre Transvilles til et af de mest moderne netværk i Frankrig.

For at nå dette mål vil et nyt kontaktløst betalingssystem blive udrullet fra september til december 2023. Dette vil gøre det muligt for passagerne at betale og validere ombord. Billetbetalingsløsningen, som fungerer på smartphones, vil blive tilgængeligt for hele Transvilles billetsortiment. Derudover vil en hjemmeside og en mobilapp blive lanceret i sommeren 2023.

Bidrage til energiomstillingen i den nordfranske region

For at støtte SIMOUVs intentioner om at fremme mere bæredygtig mobilitet, vil Keolis delvist forny netværket gennem kontraktperioden og introducere køretøjer, der kører på alternativ energi, herunder 30 nye busser, der kører på BioNGV og 10 nye elektriske shuttlebusser.

Rekruttering af nye chauffører

For at imødegå manglen på chauffører og støtte den lokale økonomi har Keolis til hensigt at rekruttere 44 chauffører inden 2023, således at der i alt vil være 427 ansatte, hvoraf 246 er chauffører. Dette vil sikre driften og vedligeholdelsen af netværket.

Disse rekrutteringer vil supplere lanceringen af læringskursusforløbet ”Keolis Mobility Campus” i 2024. Forløbet er åbent for kandidater i alderen 20 til 29, som har haft et B-kørekort i minimum to år, og som ønsker at bliver buschauffør i et af de transportnetværk, der drives af Keolis i Frankrig.