Drift af letbaner

Keolis fik opgaven med at drive Danmarks første letbane, der åbnede i Aarhus i december 2017. I 2018 vandt Keolis driften af Odense letbane, hvor Keolis nu har startet forberedelserne, der skal sikre en sikker og stabil drift af Odense letbane.

Keolis Aarhus Letbane

Keolis vandt driften af Danmarks første letbane, der åbnede i Aarhus i december 2017.

Driften af letbanen i Aarhus omfatter kørsel med letbanekøretøjer, styring af letbanens signalsystemer og rengøring af letbanekøretøjerne.

Første etape, som blev indviet i december 2017, udgøres af strækningen fra Aarhus Hovedbanegård til Aarhus Universitetshospital. Den er 6,3 km og har en rejsetid på 20 min.

Anden etape, som blev indviet i august 2018, udvidede letbanenetværket med forlængelser til Lisbjerg og Odder.

Tredje – og sidste – etape, der omfatter strækningerne til Grenaa og Lisbjerg-Lystrup, blev ibrugtaget i april 2019.

Det samlede netværk betjener passagererne via 50 standsningssteder i Odder, Aarhus, Syddjurs og Norddjurs kommuner på i alt 110 km skinner. Aarhus Letbane er dermed det næststørste letbanenetværk i Keolis’ globale forretning.

Læs mere på www.letbanen.dk

Keolis Odense letbane

I 2018 vandt Keolis driften af letbanen i Odense.

Driften af letbanen i Odense kommer til at omfatte kørsel med letbanekøretøjer, styring af letbanens signalsystemer, rengøring og vedligehold af letbanekøretøjerne og vedligeholdelse af infrastrukturen.

I begyndelsen af 2019 indledte Keolis mobiliseringsfasen af letbanen, som blandt andet omfatter forberedelse af myndighedsgodkendelser, systemarbejde samt ansættelse af personale og uddannelse af letbaneførere, styringsmedarbejdere og servicemedarbejdere.

Keolis startede den første passagerkørsel af Odense Letbane den 28. maj 2022. Letbanen omfatter strækningen fra Tarup til Hjallese via Odense Banegård. Strækningen er 14,5 km med 26 stationer og har en rejsetid på 42 min.

Læs mere på www.odenseletbane.dk

Fakta om Keolis letbaner

  • 1300 letbanetog
  • 800 kilometer spor
  • 12 netværk i Frankrig: Angers, Bordeaux, Brest, Caen, Dijon, Le Mans, Lille, Lyon, Orléans, Strasbourg, Tours og Paris.
  • 8 internationale netværk: Aarhus (Danmark), Bergen (Norge), Gold Coast, Melbourne & Newcastle (Australien), Nottingham & Manchester (Storbritannien) og Porto (Portugal). 
  • 2 netværk er under opbygning: Odense (Danmark) og Waterloo (Canada)