Nordjyllands Trafikselskab tildelte i marts 2022 Keolis en ny kontrakt, som indebærer drift og vedligeholdelse af et fossilfrit busnetværk med 31 busser i Nordjylland.

Kontrakten træder i kraft den 1. august 2022 og er gældende i ti år med en mulig forlængelse på yderligere seks år. Gennem kontrakten vil Keolis bidrage til fornyelsen af alle 31 busser, som inden den 1. april 2023 udelukkende vil bestå af elektriske busser.

100% elektrisk busnetværk

Busnetværket består af syv ruter, der alle er forbundet med jernbane- og busstationen i Aalborg. Busserne betjener en stor del af regionen og kører cirka fire millioner kilometer om året.

De 31 nye elektriske busser er den nye og innovative model 3.0 lanceret af Ebusco i slutningen af 2021. Busserne er lavet af kompositmateriale og kulstofdele, som reducerer bussen vægt drastisk og samtidig muliggør højere passagerkapacitet og længere rækkevidde.

Busserne får afkørsel fra anlægget i Tylstrup, som bliver udstyret med ladeinfrastruktur til cirka ti elektriske køretøjer. Derudover vil Keolis ansætte 90 nye medarbejdere, herunder 80 buschauffører, som en del af kontrakten.

Vi er meget stolte over, at Nordjyllands Trafikselskab har tildelt os denne kontrakt. Vi glæder os til at introducere vores elektriske busser på vejene inden april 2023 og bidrage til den grønne omstilling inden for kollektiv trafik.” siger Peter Lanng Nielsen, adm. direktør for Keolis Danmark.

15 år i Danmark

Kontrakten styrker Keolis’ status som operatør af CO2-fri offentlig transport i Danmark og illustrerer koncernens ekspertise i landet.

Keolis introducerede i maj 2021 20 elbusser i Odense. I juni 2021 startede selskabet driften af i alt 42 elbusser fordelt henholdsvis på Sjælland og i Nykøbing Falster. Derudover har Keolis også startet drift af 67 busser, der kører på HVO-biobrændstof, i Nordjylland.

Keolis har været til stede i Danmark siden 2007. I Danmark beskæftiger selskabet cirka 1.800 medarbejdere med cirka 550 busser i hele landet samt letbanerne i Aarhus og Odense, sidstnævnte startede drift i maj 2022.