Pressemeddelelse vedrørende Aarhus Letbane

lørdag 23. september 2017

Keolis er dybt rystede over aflysningen af åbningen af Aarhus Letbane og kan kun beklage og undskylde overfor borgerne i Østjylland og ejerne af Aarhus Letbane.  

Vi har i de sidste mange måneder arbejdet hårdt på at nå i mål, og vi har en lang række godkendelser på plads samt veluddannede letbaneførere og styringsmedarbejdere klar i startboksen.

Vi tager kritikken fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen til efterretning og beklager meget konsekvenserne heraf. 
 
Vi mener, at vi har et sikkert ledelsessystem, hvilket vi også har meddelt Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, da vi modtog deres udkast til afgørelse sent fredag.

Keolis er den største operatør af letbanesystemer i verden, og vi er naturligvis berørte af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen afgørelse. 

Derfor er det også med stor beklagelse, at vi ikke kan fortsætte de seneste 10 ugers testdrift af Aarhus letbane ind i drift med passagerer.
 
Keolis vil derfor i de kommende uger fortsætte det tætte sammenarbejde med Aarhus Letbane og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen for at få de sidste udeståender ud af verden, så driften hurtigst muligt kan påbegyndes med passagerer. 

Spørgsmål til ovenstående kan ske til pressechef Kasper Carstensen på tlf. 27291605. 

Keolis Aarhus Letbane                 Keolis Danmark
Thomas Friis Brændstrup            Peter Lanng Nielsen    
Adm. direktør                                Adm. direktør