Fra venstre: tillidsmand Masoud Radi, driftschef Jan Marslew og værkstedschef David Nybo

Københavnerne er vilde med linje 5A

fredag 25. september 2015

Movia har på årets Operatørkonference netop uddelt priser til de bedste busoperatører, der har fået de bedste bedømmelser fra passagererne på en række kvalitetsområder. Keolis løb med prisen for årets københavnerlinje.

Prisen for årets københavnerlinje gik til linje 5A, som køres af Keolis. Linjen er den travleste buslinje herhjemme med 20 mio. passagerer hvert år.

”I Movia arbejder vi målrettet med at øge andelen af meget tilfredse kunder. Vi har i forvejen en høj kundetilfredshed, hvor 95 pct. af passagererne er tilfredse eller meget tilfredse. Derfor er det glædeligt, når operatørerne gør en målrettet indsats for at højne kundetilfredsheden”, siger centerchef i Movia, Søren Englund.

Baggrunden for prisen er de 30.000 kundeinterviews som Movia gennemfører hvert eneste år for at måle kundetilfredsheden - og her er Københavnerne enige, og giver linje 5A den højeste bedømmelse.

Keolis har kørt linje 5A siden 2007.