Keolis til ITS World Congress med PlanBookTicket og RoboCap

torsdag 20. september 2018

I forbindelse med ITS World Congress i Bella Center havde Keolis en stand, hvor vi fremviste to produkter: RoboCap og PlanBookTicket

ITS-kongressen giver mulighed for branchefolk, investorer og andre relevante personer til at få syn for, hvad der rør sig indenfor intelligente transportsystemer. Keolis var til stede med to koncepter; RoboCap og PlanBookTicket.

RoboCap er et førerløst taxa-koncept, hvor man prajer en taxa via en app, hvorefter den så kommer frem til ex. ens hoveddør. App'en bruges ligeledes til at åbne dørene og vælge musikken, der spilles inde i taxa'en. Det er et koncept, der skaber taxakørsel uafhængigt af chaufføren og tilpasser sig kundens behov. Dog er der et stykke tid til at taxaerne vil være fulgt integreret i den normale trafik på vejene, men den kan køre indenfor afmærkede områder - såsom stisystemer eller lignende. Se video om RoboCap i linket nedenfor. 

PlanBookTicket er et koncept, der er realiseret og operationaliseret flere steder i især Frankrig. PlanBookTicket har som mål at forbedre rejseoplevelsen for kunden, om det så er den daglige pendling mellem hjem og arbejde eller den enkeltstående tur i weekenden. Keolis' digitale afdeling, Kisio, har udviklet en tre-i-en app, hvor de tre hovedfunktioner i rejsen bliver samlet i en: planlægning, bookning og køb af billet.

Planlægningsdelen går ud på at orientere sig og planlægge, hvilke måde det er lettest at komme fra A til B via alle de muligheder, der eksisterer (tog, s-tog, letbane, bus, bycykel etc.). Dernæst skal der bookes en billet, og dette sker direkte via app'en, hvor betaling for den valgte tur ligeledes bliver effektueret .

Billet ligger derefter på din smartphone, og din telefon vil agere som billet til rejsen. 

PlanBookTicket er derfor et system der forenkler og overskueliggør rejsen for passageren på en helt ny måde.