kilde: ucplus.dk

Keolis samarbejder med UCplus om at få 30 nye buselever til region Sjælland.

tirsdag 09. maj 2017

Vil du være en del af en spændende branche i rivende udvikling og masser af job- og udviklingsmuligheder? Og vil du have en attraktiv løn allerede fra dag et, så bliv buselev i busbranchen.

Du får busserne frem

Som buselev bliver du en del af et stærkt team af professionelle buschauffører, der sammen har ansvaret for, at busserne kommer frem til tiden, og at passagerne får en god rejse med fokus på service og sikkerhed. Du får et selvstændigt job med et stort ansvar og en arbejdsdag med masser frihed, hvor du hver dag bliver udfordret og lærer nyt.

Uddannelse og praktikplads med løn fra dag et!

Uddannelsen til buschauffør varer 1,5 år. Den foregår primært i busselskabet, men er afbrudt af 4 skoleophold på Erhvervsskolen UCplus i Skovlunde. Du starter på skole med en aftale om praktikplads fra første dag. Derfor får du også elevløn allerede fra dag et, ikke SU! På uddannelsen får du erhvervskørekort til bus, og du bliver undervist i konflikthåndtering, billettering, kundebetjening og energirigtig kørsel. I din praktikvirksomhed bliver du introduceret til virksomheden og trænet i at køre forskellige busruter.

Er det dig, vi leder efter?

Du elsker at køre

  • Langt det meste af din arbejdsdag foregår på asfalten. Det kan både være i Københavns travle byliv eller på længere strækninger på mere stille og naturskønne ruter i forstaden.

Du kan lide mennesker

  • Du skal kunne lide, at der kommer passagerer ind ad døren på din bus, som du byder velkommen med et smil, og du skal kunne lide at besvare deres spørgsmål og give dem en god rejseoplevelse.

Du er selvstændig

  • I bussen har du ingen chef, der fortæller dig, hvad du skal lave eller hvordan du skal løse opgaven. Du skal overholde en køreplan og ellers gælder det om, at få lavet nogle gode rutiner, der fungerer for dig.

Du er fleksibel

  • Busserne kører 24/7 365 dage om året. Så uanset om du er B-menneske og foretrækker at køre aften- og nattekørsel, eller om du holder af at få tidligt fri og at køre i de tidlige morgentimer, så har du mulighed for det. En fleksibel arbejdsplads kræver fleksible medarbejdere og det forventer vi du er – lige som, at du selvfølgelig møder til tiden, så køreplanen overholdes.


Derudover skal du være fyldt 21 og have kørekort til bil.

Vil du køre med?

Har du lyst til en uddannelse og en praktikplads med forventninger og udfordringer til dig – og en god løn og solide medarbejderforhold med tilhørende overenskomst, så kom til rekrutteringsevent på uddannelsescenteret UCplus og mød din måske kommende arbejdsgiver. Det er de otte største busselskaber søger buselever på Sjælland: Arriva, Keolis, Umove, Anchersen Rute, Lokalbus, De blaa Omnibusser og Nobina.

Rekrutteringsevent

På rekrutteringseventen vil du få information om uddannelse og job, møde en tidligere buselev, der nu arbejder som buschauffør i en af de virksomheder, der søger buselever. Du har mulighed for at få testet din bus-faktor (test i dansk, matematik, kørsel og samtale), lige som du har en unik mulighed for at prøvekøre en bus - og måske få taget en selfie, hvor det er dig, der sidder bag rattet!

Datoer for rekrutteringsevents på uddannelsescenteret UCplus, Mileparken 12A, 2740 Skovlunde:

31/5 kl. 10-14

7/6 kl. 16-20

16/6 kl. 10-14

22/6 kl. 10-14

21/8 kl. 10-14

Tilmeld dig eller læs mere på www.ucplus.dk/buselev

Har du spørgsmål, kan du kontakte vicedirektør UCplus Vibe Kittelmann, mobil 2945 4809 eller projektleder UCplus Henriette Gullberg, mobil 2860 9066.