Foto: Midttrafik

Keolis på skinner

fredag 22. maj 2015

Udbuddet af den første letbane i Danmark er nu afsluttet, og Keolis er udpeget som det bedste tilbud, og skal dermed stå for driften af Aarhus Letbane.

Tildelingen sker efter et udbud, hvor tætte møder og forhandlinger mellem parterne har været omdrejningspunktet. Keolis har i den proces anvendt viden fra de mange letbaner selskabet allerede driver andre steder – bl.a. i Bergen, der har mange ligheder med letbanen i Aarhus.

”I Keolis er vi meget stolte over den tillid der bliver vist til os, når vi skal drive den første letbane i Danmark”, lyder det fra Peter Lanng Nielsen, adm. direktør for Keolis i Danmark.

Den endelige kontrakt forventes underskrevet i midten af juni måned. Herefter starter Keolis mobiliseringsplanen, der leder frem til den endelige driftsstart i maj 2017.

Keolis Danmark har drevet busdrift i Danmark i 25 år, og er dag en af landets største busselskaber med 1.500 medarbejdere. På verdensplan har Keolis 60.000 medarbejdere, med stærk ekspertise inden for drift af kollektiv trafik – uanset om der er tale om bus, tog, metrodrift – og letbaner.