Lang erfaring Høj kvalitet og service

Keolis har drevet bustrafik i Danmark siden 1990 - og er samtidig en del af en af verdens største operatører inden for kollektiv transport. Vi arbejder hver dag for at sikre vores passagerer en god rejse, med god service og høj kvalitet.

Sikker
Kollektiv
Transport

I Danmark driver Keolis i dag kollektiv trafik for trafikselskaberne med 450 busser i drift. Verden over har Keolis mere end 25.000 busser, og er dermed en af de førende operatører inden for kollektiv trafik.

Buskørsel er næsten altid nerven i kollektive trafiksystemer, uanset om det er i storbyer, på tværs af regioner eller i mindre byer. I modsætning til lokaltog eller metrosystemer, er personalet - dvs. chaufføren meget synlig – og har en afgørende betydning for give kunderne en god oplevelse, når de benytter kollektiv trafik.

Keolis driver busser i en lang række lande – Danmark, Sverige, Holland, Belgien, Canada, Australien, USA og Frankrig. I Frankrig, hvor selskabet stammer fra, driver vi busløsninger i mere end 90 større byer. I Danmark har vi bybusser i København, Slagelse, Odense og Aalborg, og driver dertil en lang række lokal- og regionalbusser på Sjælland og i Jylland.

Troværdig leverance
hver dag

Når Keolis indgår i et samarbejde med et trafikselskab, gør vi vores yderste for at levere en troværdig, præcis service, hver dag - året rundt. Det sker altid med høj kvalitet. Ud over den daglige busdrift, kan Keolis ligeledes hjælpe med:

  • Modeller og analyser der kan forbedre det samlede kollektive bustilbud
  • Assistere med optimering af køreplaner, og ruter
  • Bidrage med viden om ny teknologi inden for busdrift, fx hybrid, plugin-hybrid, biodiesel, biogas og el.

Fakta

  • 25.300 busser
  • Største busoperatør i Frankrig
  • Har udviklet nye effektive BRT (bus rapid transit) systemer i bl.a. Stockholm, Lille og Dijon.
  • Næststørste busselskab i Danmark og Sverige