Keolis ansætter ny CFO

tirsdag 06. februar 2018

Vi er rigtig glade for at kunne byde Inge Harting Bodskov velkommen i stillingen som CFO.

Inge kommer direkte fra den franske virksomhed Loxam, hvor hun ligeledes var CFO, og inden da har hun været CFO i andre store selskaber. Hun er uddannet fra Copenhagen Business School, hvor hun fik sin uddannelse som Cand. Merc. Aud.

Inges erfaring med at arbejde for et fransk-ejet selskab vil give hende en fordel i hendes nye job i Keolis. Dog er det første gang, at hun kommer til at arbejde med busser og letbane, men hun glæder sig til sin kommende udfordring:

”Jeg glæder mig også til at arbejde i en ny branche, som nok ikke afviger så meget fra den branche jeg netop kommer fra. Jeg glæder mig til at møde nye, inspirerende og søde kollegaer, som jeg kan få et fantastisk samarbejde med, og hvor vi i fællesskab har mulighed for at videreudvikle Keolis-forretningen. ”

Inge indtræder med det samme i Keolis Danmarks direktion og alle i Keolis ser frem til samarbejdet med Inge.